Axalta lancerer Axalta Irus Mix

Verdens hurtigste fuldautomatiske og håndfrie blandingsmaskine


Den 11. maj 2023 – Axalta (NYSE: AXTA) lancerer i dag Axalta Irus Mix, som er den hurtigste fuldautomatiske og fuldstændigt håndfrie blandingsmaskine til brug i autolak industrien. Axalta Irus Mix leverer utroligt præcise farver og fungerer godt sammen med Axaltas innovative emballage, maksimerer rentabiliteten og formindsker den miljømæssige påvirkning for at hjælpe autolakererne med at opnå eller endda forbedre deres centrale forretningsmål.

Troy Weaver, Senior Vice President, Global Refinish, udtaler følgende: “I Axalta forsøger vi altid at være på forkant med innovationen. Vi leder konstant efter nye måder, hvorpå vi kan hjælpe vores kunder med at gøre bedre forretninger, sætte dem i stand til at arbejde så effektivt som muligt samt at maksimere deres rentabilitet. Da vi lancerede vores digitale, komplette farvestyringssystem, som vi nu kalder Axalta Irus, vidste vi godt hvor fremtiden bar hen for branchen og det var fuldautomatisk farveblanding. I dag kan vi så levere denne teknologi og vores kunder kan nu blande farver automatisk som aldrig før. Axalta Irus Mix fuldender dermed den enkle tretrins proces i forbindelse med Axalta Irus digital farvestyringsproces: Skan – Find – Bland.”

Axalta Irus Mix er resultatet af Axaltas innovation. Vi arbejder hen imod at imødekomme kundernes behov for at arbejde mere effektivt, rentabelt og bæredygtigt. Ved at arbejde tæt sammen med en førende global udstyrsproducent har Axalta udarbejdet konceptet, stået for udviklingen, designet, samt konstruktionen af Axalta Irus Mix lige fra begyndelsen af.

Axalta Irus Mix er baseret på disse fire nøglesøjler:

  • Tidsmæssige fordele
  • Arbejdsoptimering
  • Forbrugsfordele
  • Omtanke for miljøet

Tidsmæssige fordele

Axalta Irus Mix, og maskinens patenterede teknologi, er den hurtigste fuldautomatiske blandingsmaskine på markedet. Ifølge Axaltas test og forskning kan autolakerere spare mere end 60% i arbejdstid ved at benytte Axalta Irus Mix sammenlignet med manuel blanding.

Arbejdsoptimering

Axalta Irus Mix er meget enkel at benytte og maskinen behøver ikke nødvendigvis, at blive betjent af en højt kvalificeret tekniker. Derfor kan autolakererne lave andet arbejde imens farven blandes.

Forbrugsfordele

Axalta Irus Mix er designet således at den fungerer godt sammen med Axaltas efterprøvede flaskesystem, så man ikke behøver at genopfylde eller omhælde produktet over i andre flasker. Derudover er flaskerne udstyret med præcise doseringslåg, så man kan levere præcise farver uden spild.

Omtanke for miljøet

Axaltas flaskesystem er lavet af 50% genbrugsplast, hvilket understreger selskabets tilsagn om bæredygtighed. Vores førende basefarver - Spies Hecker Permahyd Hi-TEC, Cromax Pro og Standox Standoblue – er udelukkende tilgængelige i disse flasker sammen med Axalta Irus Mix.

Axalta Irus Mix udrulles over hele Europa fra juni 2023 og senere over hele verden. For yderligere oplysninger, se venligst www.refinish.axalta.eu eller kontakt venligst din lokale salgsrepræsentant fra Axalta Refinish.