Axalta annoncerer nyt samarbejdspartnerskab med Solera, som er førende indenfor styringsløsninger vedr. køretøjers livscyklus på globalt plan

Dette samarbejdspartnerskab styrker Axaltas løfte vedr. bæredygtighed.


Den 29. maj 2024 – Axalta (NYSE: AXTA), en førende global virksomhed indenfor lakindustrien, har netop annonceret et samarbejde med Solera, en førende virksomhed indenfor styringsløsninger vedr. køretøjers livscyklus. Samarbejdet betyder, at både Axaltas konventionelle og hurtigttørrende lavenergi lakeringssystemer bliver en integreret del af Soleras bæredygtige beregningsplatform, kaldet ”Sustainable Estimatics”. Dette vil gøre Axaltas kunder i stand til at skønne og beregne deres CO2-udledninger ifm. hver enkelt reparation, overveje forskellige reparationsmetoder (reparation eller udskiftning), lakeringsproces samt tørreforhold.

Axalta er den første lakproducent som samarbejder med Solera, hvilket betyder at Axalta Refinishs kunder får adgang til et live dashboard, som beregner den skønnede CO2-udledning og dermed kan hjælpe dem med at tage energibevidste, datadrevne beslutninger. Soleras bæredygtige platform, ”Sustainable Estimatics”, er den seneste tilføjelse til Axaltas BELEAF portefølje, som tilbyder energibevidste højkvalitetsprodukter, innovative værktøjer samt de optimale ressourcer for at hjælpe lakeringsværksteder med at reducere deres miljømæssige aftryk samtidig med at de hjælper virksomheden med at få større succes. Dette nye hjælpemiddel sætter spotlight på Axaltas løfte vedr. bæredygtighed og vores BELEAF initiativ.

”Vi glæder os over samarbejdet med Solera og er spændte på, at introducere vores kunder for en ny løsning”, udtaler Troy Weaver, Øverste direktør for Global Refinish i Axalta. ”Denne teknologi passer godt ind i Axaltas igangværende forpligtelse og løfte vedr. bæredygtighed samt vores mål om, at blive CO2 neutrale senest i 2040. Teknologien blev udviklet med vores kunder i tankerne, således at de også kan opnå deres bæredygtighedsmål. Nu da værkstederne kan få stillet et skøn over CO2-udledningerne for hver enkelt reparation til rådighed kan de tage datadrevne beslutninger for at reducere deres CO2 aftryk samtidig med at det gavner deres bundlinje”.

Når man benytter ”Sustainable Estimatics” i forbindelse med lakeringer gør platformen det nemt at estimere omfang 1, 2 og 3 CO2-udledningerne, hvilket gør organisationer og virksomheder i stand til, at fremvise troværdige CO2-udledningstal som bakkes op af en ISO-14064-01 certificeret virksomhed. Kunderne vil desuden være i stand til at gennemgå målingerne på dashboardet og analysere deres samlede kollisionsreparationsaftryk såvel som at sammenligne deres udledninger med regionale, landespecifikke eller branchespecifikke data. Sammen med Solera tilbyder Axalta produkterne, værktøjerne og ressourcerne til at hjælpe vores lakeringskunder med at reducere deres påvirkning af miljøet.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger vedr. Axaltas bæredygtighedsinitiativer, så se venligst refinish.axalta.eu/beleaf.